Vi får forandringer til at leve i hverdagen

Det svære er ikke at starte en forandring. Det er at fortsætte bevægelsen.

Derfor arbejder vi der, hvor forandringer lykkes eller går i stå i den konkrete hverdag. Vi omsætter strategiske ambitioner til tydelig retning, rammer og adfærd - og arbejder samtidig med den kultur, de relationer og de menneskelige dynamikker, der påvirker, hvad der faktisk sker.

Mere end 20 års praksiserfaring har lært os, at varige forandringer ikke skabes gennem standardløsninger og manualer. De skabes gradvist, når mennesker kan se meningen, rammerne understøtter dem, og organisationen lærer og justerer undervejs. Derfor møder du hos Gradvis ikke en færdig opskrift. Du møder et nysgerrigt og ærligt partnerskab, funderet i stærk faglighed. Vi lytter, siger det, vi ser, og skræddersyr indsatsen, så forandringen virker i netop jeres organisation.

Vi har skrevet bøgerne om det

Vi har skrevet bøgerne om det

Vores erfaringer og faglige ballast har vi beskrevet i to bøger, udgivet på Samfundslitteratur og Dansk Psykologisk Forlag.

  • Dit personlige projektlederskab

    Fire stjerner i Jyllands-Posten.

  • Hverdagsimplementering

    Fire stjerner i Børsen og InsideBusiness.

“Vi fik hjælp af Gradvis til at skabe en fælles retning og struktur for vores nye strategi. Samarbejdet har skabt tydelig strategisk retning og styrket det ledelsesmæssige ejerskab i hele VFV organisationen - fra direktørgruppen, chef- og uddannelsesledere til koordinatorerne. Det har samtidig lagt et stærkt fundament for konkret implementering af vores strategiske intentioner og handleplan. Gradvis formåede at samle alle, der har et aktiv i VFV omkring én fælles strategisk intention, som vi nu arbejder ud fra på både ledelses- og praksisniveau.”

Maj Britt Weidinger, Videnscenterchef hos Videnscenter for Velfærdsteknologi