DAV - De Anbragtes Vilkår
Udvikling af strategi og organisation - fra bestyrelse til ledelse og medarbejdere
De Anbragtes Vilkår er en interesseorganisation stiftet af tidligere anbragte. De arbejder for at styrke nuværende og tidligere anbragtes vilkår ved at sikre, at deres viden, interesser og ønsker får en tydelig plads i udviklingen af politik og praksis på anbringelsesområdet - med henblik på at udligne forskelle mellem anbragte og ikke-anbragte i Danmark.
Baggrund og behov
De Anbragtes Vilkår har gennem de seneste år gennemgået en substantiel udviklingi i væksten fra at være en primært frivilligt drevet forening til en professionel organisation med eget sekretariat og en voksende medlemsskare.
Bestyrelsen ønskede derfor at blive bistået i at formulere en strategi for organisationens udvikling, så den blev 'den bedste organisation til formålet'. I forlængelse heraf ønskede ledelsen på tværs af sekretariat og bestyrelse at få styrket deres fælles og individuelle ledelsesgrundlag til styrkelse af samarbejde og ledelse.
Løsningen
I tæt samarbejde med DAV designede og faciliterede vi et skræddersyet udviklingsforløb med afsæt i DAVs konkrete behov, værdier og ambitioner. Strategiforløbet blev bygget op omkring tre grundelementer:
- Strategiudvikling i samarbejde med bestyrelsen.
- Projektledelse af udviklingsforløbet frem mod Landsmøde.
- Kvalitetssikring af proces og konklusioner til brug for bestyrelsens indstilling til godkendelse på Landsmøde.
Hertil kom et arbejde med ledergruppen til understøttelse af fælles ledelsesgrundlag samt forventninger til samarbejde og håndtering af snitflader i det daglige samarbejde.
For at understøtte sekretariatets medarbejdere i samarbejdet om at implementere strategien blev der desuden afviklet to workshops:
- Når forskellighed er en styrke - fokus på præferencer, kommunikation og samarbejde, og på hvor I har jeres superkræfter.
- Kunsten at give og modtage feedback - når psykologisk tryghed er udgangspunktet.
Resultater
DAV endte med en organisationsstrategi, de alle kunne se sig selv i, og som blev besluttet på det aktuelle landsmøde uden anmærkninger. Både bestyrelse, medlemmer af foreningen og medarbejdere i DAV har en fælles forståelse af retningen for foreningen de kommende år - ligesom det er blevet gjort konkret for dem, hvad bestyrelsen arbejder hen imod og forventer.
Både ledere og medarbejdere oplevede, at deres samarbejde og gensidige forståelse for hinanden blev skærpet gennem den række af workshops, der blev afviklet for henholdsvis forperonskabet og ledelsen samt personalegruppen i DAV.
