Denne bog er en dansk introduktion til Ralph Staceys forfatterskab, som i et kort og præcist sprog forklarer det komplekse, så det er til at forstå. Fascinationen af Ralph Stacey ligger ikke i at han giver mig meget konkrete handleanvisninger på, hvordan jeg skal tilgå en forandring eller hvad jeg skal gøre i konkrete situationer. Tværtimod. Hans grundlæggende pointe er, at vi som ledere og forandringsledere ikke skal bruge så meget tid på at planlægge, for det virker ikke! I stedet skal vi tage vores erfaringer alvorligt. Det vi glemmer er helt konkret at gøre noget andet, end det vi plejer, når tingene ikke går, som vi har drømt om. Stacey er inspireret af kaosteori og hans pointe er, at da organisationer udgør summen af en masse menneskelige handlinger, er organisationers handlinger lige så (u)forudsigelige, som de mennesker der i dem. Organisationer udgøres af et samspil mellem mennesker, og når organisationer udvikler sig, så foregår det ikke på baggrund af forkromede forandringsstrategier. Men som et resultat af små iterative skridt som er resultatet af menneskelig interaktion. Denne interaktion udspiller sig hele tiden, når vi med vores forskellige dagsordener mødes med andre, som vi påvirker og som påvirker os tilbage