Forandringsledelse og hverdagsimplementering
Organisatoriske forandringer skal være en strategisk kraft, der ikke dræner energi, men frigør den.
Forandringer i organisationer er uundgåelige. De kan variere i omfang, men hvis jeres organisation skal være konkurrencedygtig og samtidig attraktiv og engagementsskabende, skal I være klædt på til at håndtere de mange forandringer, der rammer. Vi understøtter jer i at gøre organisatoriske forandringer til en strategisk kraft, der frigør energi. Vi bringer mennesker og bundlinje i spil samtidig. Vi ved, at modstand ikke er farlig - den er uforløst potentiale. Derfor arbejder vi med at vende bøvl, brok og blokeringer til flow, fremdrift, faciliterende ledelse og fælles løsninger, som holder i hverdagen.
Hverdagsimplementering - hvad er det?
Organisatoriske forandringer er uundgåelige. Hvordan I griber dem an, er altafgørende. Typisk er udfordringen at få strategier og forandringer til at virke i den hverdag, der kommer, når konfettien fra det store kick off på den nye strategi har lagt sig. For adfærden i hverdagen udfolder sig sjældent sådan, som forandringsplanen foreskriver.
Værdiskabende organisatoriske forandringer sker ikke kun fra toppen – og de opstår ikke kun nedefra. De mest succesfulde organisationer ved, at adfærdsændringer sker i et samspil mellem tydelig retning fra oven, klar og tydelig oversættelse ned gennem organisationen samt reel involvering af organisationen i de mulighedsrum, der er. Det skaber engagement, trivsel og arbejdsglæde samtidig med, at man samler forskellige perspektiver, data og erfaringer til en ny, meningsfuld helhed. Det kræver tid, prioritering og en vedholdende proces hele vejen gennem organisationen – og en dobbelt opmærksomhed på at lede både de rationelle og de emotionelle sider af forandringen.
Essensen er at finde den rette balance
Hverdagsimplementering er i sin essens at skabe målbare og mærkbare organisationsforandringer ved at omsætte strategisk tænkning til konkrete adfærdsændringer i hverdagen. Vi skaber vedvarende processer, hvor jeres organisation løbende udvikles. Når struktur og processer kobles med inddragelse, meningsfuld dialog og begyndende handlinger, bliver forandringer ikke bare noget, vi taler om - de fører til adfærdsændringer. At skabe forandringer handler også om at undersøge, hvad der forbliver det samme, og hvad I skal holde fast i - så I undgår zigzag-kurs og i stedet kan tage rolige rorændringer.
Hvis strategiarbejdet skal virke, skal der skabes den rette balance mellem:
- At sætte retningen tilpas ambitiøst, men også realistisk.
- At lede opgaven både handlingsorienteret, men også refleksivt.
- At lede mennesker ved at sætte retning ovenfra, men også involvere når muligt.
- At påvirke i hverdagen ved at følge implementeringen til dørs hele vejen rundt i organisationen - i en vedholdende proces.
Tre indsatser, vi fokuserer på
Vi har en stærk evne til at aktivere både ledere og medarbejdere, så vi skaber engagement og fælles fremdrift på den korte bane, og forankring i kultur og struktur på den lange bane. Gennem løbende sparring og supervision understøtter vi, at beslutninger bliver omsat til konkret handling i hverdagen - og at hele organisationen samtidig udvikler sig i takt med virkeligheden. Det gør vi ved at fokusere på tre indsatser:
- Kommunikation og meningsskabelse - sæt rammer og retning, og involver inden for de rammer.
- Handling og handlekraft - få det til at ske, og gør medarbejdere og ledere i stand til at få det til at ske.
- Motivation og engagement - arbejd med, at ledere og medarbejdere ikke blot forstår forandringen, men aktivt driver den.
Vi hjælper med at skabe systematik i implementeringsarbejdet og ved at understøtte jeres målrettede og vedvarende arbejde med forandringen ude i hverdagen, hvor nye vaner opstår og forankres. Det gør vi med lige dele strategisk planlægning og organisationspsykologisk indsigt - gennem fokus på at tage ansvar for opgaver og relationer. Alt sammen støttet af praktiske, gennemtestede værktøjer og metoder, der kan tilpasses præcist jeres behov.
Emner vi typisk taler om
- Strategisk ledelse af forandring - fra retning til reel bevægelse.
- Ledergrupper der lykkes - kunsten at holde fast, når hverdagen kalder.
- Der skal to til en god tango - udvikling af ledelseskæden i forankringsledelse.
- Forankring er en holdsport - ledergruppens rolle i at få forandringer til at leve.
- Forandringer der flytter adfærd - rationelle og emotionelle perspektiver.
- Reform-implementering - hverdagsimplementering i den offentlige sektor.
- Når TR, AMR og MED er limen - mellem ledelse og hverdag i forandringsprocesser.
- Når mellemlederen gør forskellen - forandring i virkeligheden.
- Kom nemt i gang med hverdagsimplementering - med et 100 dages sprint.
