AG Gruppen
Styrket projektkultur og projektarbejde
Siden 1986 har AG Gruppen udviklet og bygget attraktive boliger og erhvervsbyggerier med omtanke for miljø og levedygtighed. De har med årene vokset sig til en stærk spiller på markedet. I forlængelse af det var der behov for at styrke den fælles projektkultur for alle led i projektet og det fælles sprog omkring projektarbejdet på tværs af samarbejdsflader.
Behov
AG Gruppen ønskede at udvikle deres projektkultur og styrke det fælles fundament for samarbejdet på tværs af faglige snitflader, erfaring og ansvarsområder. I første omgang med fokus på projektlederne og byggelederne. Indsatsen skulle både løfte den enkelte medarbejders kompetencer og være attraktiv for dem i deres faglige udvikling. Samtidig var - og er - ambitionen at forankre en stærk fælles projektkultur, der fremmer projektarbejdet og styrker resultater og arbejdsglæde.
Løsning
En intern projektleder- og projektkulturuddannelse målrettet AG Gruppens behov, grundlæggende værdier og eksisterende kultur samt løbende tilpasning, koordinering og opfølgende samtaler med ansvarlig og intern ledelsescoach. Derudover diverse interne workshops og sparringsforløb i forbindelse med aktuelle projekter og samarbejdsteams.
Uddannelsen er bygget op omkring 5 moduler af hver 2 dage, hvor vi arbejder teoretisk, praktisk og tæt på hverdagen med emner som grundlæggende projektudviklingsværktøjer, kommunikation og præferenceforståelse, projekt- og opgavestyring, konflikthåndtering, ledelse af projektteamet og eksterne samarbejdspartnere, mødeledelse samt forhandling. Før uddannelsen afvikles der individuelle samtaler med deltagerne med fokus på læringsmål, nuværende kompetencer og ambitionen om fremtidige kompetencer. Alle deltagere er koblet sammen i læringsmakkerpar, der kan støtte hinanden i forankringen i hverdagen. Uddannelsen afsluttes med eksamen samt en afsluttende personlig samtale, hvor der både fokuseres på den personlige udvikling og på, hvad de næste naturlige skridt for vedkommende er - og på vedvarende forankring af nye værktøjer og metoder i hverdagen.
Resultat
Et eftertragtet uddannelsesforløb, der har styrket grundforståelsen af projektarbejdet, er plug-and-play i hverdagen og hvor tilbagemeldingen er, at forløbet ikke alene styrker den personlige og organisatoriske kapacitet, men er med til at udvikle deltagerne menneskeligt.
Samarbejdet startede i 2019 og er fortsat aktivt.
